Et familieportræt er en sjov oplevelse for hele familien, som skaber et godt minde, der kan ses tilbage på i mange år frem. I samarbejde med jer sørger jeg for, at billederne bliver nærværende, skønne og fremstår med et glimt i øjet. Hver eneste familie har en unik og personlig historie, som jeg ønsker at indfange i billedet, og som fotograf er min vigtigste opgave dermed at skabe et billede af jeres familie, hvor I kan genkende jeres personligheder og energi.
Jeg har stor passion for fotografering og at fange nuet, situationen og det flotte motiv. For mig er det vigtigt at få både følelser, det naturlige og det levende frem i mine billeder samt indfange jeres unikke og personlige øjeblikke.